‘En rørende romantisk fortælling.’ David Madsen, Soundvenue (4 stjerner)
I ’Den gule enke’ vækkes den fascinerende kvinde bag den ikoniske gule champagne-etiket fornemt til live. Vi er i år 1805. Da den 27-årige Madame Clicquot Ponsardin (spillet af Haley Bennett) mister sin mand, trodser hun alle konventioner, overtager tøjlerne og driver egenhændigt vingården videre og forvandler den – trods modgang og modstand – til det champagnehus, vi kender den dag i dag. Filmen er baseret på bogen ’The Widow Clicquot’ af Tilar Mazzeo.