‘En tidløs konflikt om kunst og kønsroller håndteret begavet af Ralph
Fiennes.’ Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)
Forfatteren Charles Dickens (Ralph Fiennes) udtrykker bedst sine følelser gennem pennen, men indleder ikke desto mindre en kødelig affære med den indtagende Nelly (Felicity Jones).
Hun bliver hans hemmelige muse og må affinde sig med et liv i skjul for både offentligheden og Dickens’ ægteviede hustru.
I kulissen understøtter Nellys mor (Kristin Scott Thomas) diskret affæren, der kan bidrage til datterens opstigning i samfundet. Ralph Fiennes er ikke kun en fænomenal skuespiller, men også en overmåde kompetent instruktør, der her lægger både hjerte og hjerne i skildringen af et ellers underbelyst kapitel af den verdensberømmede forfatters liv.