”Brødre’ er propfyldt med de her vidunderlige øjeblikke, indfanget uden de store armbevægelser.’ Jannie Dahl Astrup, Soundvenue (5 stjerner)
‘Brødre’ er Dokumentarfilmens svar på ‘Boyhood’. Markus og Lukas er brødre og børn af den norske filmskaber Aslaug Holm, som over mere end otte år har filmet drengenes opvækst. Vi følger dem i en billedskøn og poetisk skildring af barndommens univers og en usentimental betragtning af de to drenges møde med verden og hverdagen. Publikum vil trække smilebåndende af led i genkendelsens glæde, mens der lindes på låget med barndomsminder og melankolien spreder sig i salen. ‘Brødre’ blev vist på CPH:DOX, hvor de danske filmkritikere kvitterede med 5-stjernede anmeldelser.