‘En følelsesladet og intim skildring af et ægteskab på katastrofekurs.’ Jannie Dahl Astrup, Soundvenue (5 stjerner)
Kristian og Mette Line lever et almindeligt liv med deres to børn i Lyngby. Men en dag falder den 39-årige Kristian pludselig om med en blodprop i halsen. Mens Kristian genoptræner og bliver tilset af læger og neurologer, kæmper Mette Line med at genkende sin mand, for skaden har ændret hans personlighed, og når der er gået et år kan de, ifølge lægerne, ikke længere håbe på nogen udvikling. Filmen følger den unge familie i de skæbnesvangre måneder efter ulykken og frem mod den afgørende dato. Første februar er dagen, hvor Kristian faldt om. Men det er også dagen, hvor Mette Line et år senere må træffe sit livs sværeste beslutning.