‘En vittig film om midtvejskrise, instagramberømmelse og cancel-kultur.’ Christian Monggaard, Information
‘Dream Scenario’ er en sort, surrealistisk komedie (tænk Michel Gondry, Charlie Kaufman eller Spike Jonze) om en helt almindelig mand, der pludselig opnår kendisstatus efter han på besynderlig vis begynder at dukke op i andre menneskers drømme. Det er Nicolas Cage (sidst set i ‘Pig’ og ‘The Unbearable Weight of Massive Talent’), der – til perfektion –spiller den jævnt kedelige universitetslærer Paul, som pludselig skal navigere i sin nyfundne stjernestatus. Filmen er instrueret af norske Kristoffer Borgli, som brød igennem med den ligeledes absurde komedie ‘Sick of Myself’ (Syk pike).