‘Efter ti års pause siden ‘Kunsten at græde i kor’ vender Peter Schønau Fog tilbage med endnu et filmisk pletskud.’ Henrik Queitsch, Ekstra Bladet (5 stjerner)
Mia (Trine Dyrholm) er gift med skolelederen Frederik (Nikolaj Lie Kaas), som afsløres i at have begået et alvorligt underslæb. Har han gjort det af egen fri vilje eller er han blevet ramt af en personlighedsændring på grund af en hjernesvulst? Mia forsøger desperat at finde ud, hvad der er sket og hvilken mand, hun egentlig er gift med. ‘Du forsvinder’ (baseret på en Christian Jungersens bog af samme navn) er en film, der på gribende vis skildrer, hvordan det er at miste fodfæste, professionelt som privat. Filmen er instrueret af Peter Schønau Fog – sidst aktuel med ’Kunsten at græde i kor’.