Ari Aster er ikke kendt som nogen hyggespreder, men han er en filmskaber af Guds nåde. Efter ’eleverede’ horrorfilm som ’Hereditary’ og ’Midsommar’, fortsætter han ud af det mere syrede, dramatiske spor fra ’Beau is Afraid’. Vi er midt i corona-tiden i en flække i New Mexico, hvis sherif (Joaquin Phoenix) døjer med en hustru (Emma Stone), der ikke vil have børn med ham, men hellere følger en QAnon-guruen (Austin Butler). Borgmesteren (Pedro Pascal) stiller op til genvalg og kører politiske points hjem på at kræve, at man bærer mundbind overalt. Hvilket heller ikke falder i god jord hos sheriffen…