‘Musik-ikonet har fået den biopic, han fortjener.’ Martin Gronemann, Soundvenue (5 stjerner)
Baz Luhrmann væltede Cannes med sit ekstravagante, episke drama ’Elvis’, hvor Politikens udsendte bl.a. skrev, at ’fortællingen om, hvordan Elvis vrikkede med hofterne og sang, så det ændrede verden, før verden og kyniske managere elskede ham så meget, at det slog ham ihjel, passer perfekt til Baz Luhrmanns mega-maksimalistiske ekpressionisme.’ Og ja, filmen, som udforsker Elvis Presleys (Austin Butler) liv, karriere og musik – udkrystalliseret i Elvis’ komplicerede forhold til sin manager, Oberst Tom Parker (Tom Hanks), og hustruen Priscilla Presley (Olivia DeJonge), er virkelig noget for sig.