‘Inderligt, hjerteskærende og usentimentalt portræt af den engelske forfatterinde Emily Brontë.’ Line Gren, Cinemaonline (5 stjerner)
’Emily’ er historien om forfatteren Emily Brontë, der skrev kærlighedsklassikeren ’Stormfulde højder’. Filmen udforsker de relationer, som formede hende: Det rå og intense søsterskab med Charlotte og Anne, den første og forbudte forelskelse i hjælpepastoren og hendes store kærlighed til broren, som hun beundrer for hans vildskab. Han er familiens sorte får og har en forkærlighed for narkotiske stoffer og har store litterære ambitioner, som inspirerer Emily til at forfølge sin egen passion. Emily Brontë spilles af Emma Mackey, som fik sit gennembrud i serien ’Sex Education’.