Karl Meyer er klar med sit debutalbum, ‘Green or White’. Ni sange, der er skrevet med udgangspunkt i Karls familieejede ødegård i Sverige og en sangskrivningstradition, som rodfæster sig i en – halvt svensk, halvt dansk – opvækst. ‘Green or White’ er et samlet multimedieprojekt, der også markerer udgivelsen af kortfilmen ‘En Berättelse om Trosalandet – Karl Meyer’ – en minidokumentar på 13 minutter om Karls særlige forhold til sin svenske ødegård. Filmen er skudt på ødegården og indeholder bl.a. to livesessions performet af Karl med sit band. Så eventet her er både premieren på ‘En Berättelse om Trosa Landet’ og en intimkoncert med sangene fra det kommende album ‘Green or White’, der udkommer d. 28 maj.