‘Sådan har jeg ikke set virkeligheden iscenesat før… mesterlig filmversion af en legendarisk dansk podcastdokumentar.’ Lone Nikolajsen, Dagbladet Information
Amanda bor alene med sin datter i Hvidovre, da hun støder på Casper på Facebook. Efter en date bliver hun hurtigt forelsket i den tillidsvækkende ungkarl, som også selv har en datter. Casper afslører, at han er arving til en af Danmarks rigeste familier, men også at det er en arv, han helst er foruden. Derfor virker det ikke underligt, at det er ham, der rykker ind hos Amanda. Med Casper følger dog et sandt sammensurium af intrigante familiemedlemmer og dramatiske venner, som via Facebook fletter sig ind i Amandas liv. Den dokumentariske thriller bygger på Third Ears berømmede podcast ‘I et forhold med’. NB: Matinévisninger er med danske undertekster.