Akram Kahns ’Giselle’, der er blevet hyldet som et moderne mesterværk, bliver nu vist for første gang i biografen. The English National Ballets kunstneriske leder, Tamara Rojo, danser hovedrollen Giselle, en kvinde i en gruppe af immigranter, der all har mistet deres job på en tøjfabrik. Den klassiske fortælling om kærlighed, bedrag og oprejsning er blevet moderniseret i denne smukke nye version, med kulisser og kostumer af den Oscar-vindende designer Tim Yip (kendt fra ’Tiger på spring, drage i skjul’). Resultatet er en ’ildevarslende og gotisk’ (The Observer) adaption af Adolphe Adams originale komposition skrevet af Vincenzo Lamagna og opført af English National Ballet Philharmonic med dramaturgi af Ruth Little og lysdesign af Tony-vinderen Mark Henderson. Filmen er optaget live i Liverpool Empire i oktober 2017.