I vores søsterbiograf Gloria (billetter findes her): Raoul Peck (instruktøren af den Oscar-nominerede ‘I Am Not Your Negro’) tager denne gang afsæt i Sydafrikas apartheidsystem dokumenteret af Ernest Cole, der var den første sorte fotograf, som i videre udstrækning fik sine billeder på apartheid mangfoldiggjort. Hans photo-essay ‘House of Bondage’ udkom i 1967, da han blot var 27 år gammel, men den kom også med en pris. I hele resten af sit liv måtte han leve i eksil i USA og Europa uden nogensinde at finde sit ståsted…