‘Paprika Steens nye film balancerer perfekt.’ Kristian Ditlev Jensen, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)
Paprika Steens syleskarpe og veloplagte komedie handler om ægteparret Piv (Katrine Greis-Rosenthal) og Ulrik (Jacob Lohmann), som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse. Her møder de forældreskabet i al sin vælde: Magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur, der glemmer børnene og bringer det værste frem i de voksne. Det er ikke småting Piv og Ulrik må gå igennem for at blive anerkendte i forældregruppen (med blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Amanda Collin, Lars Brygmann, Carsten Bjørnlund, Rasmus Bjerg og Line Kruse på rollelisten). Filmen er med i Biografklub Danmark. NB: 12-visningerne er med danske undertekster.