‘En genial finne har lavet årets julefilm.’ Christian Monggaard, Information
Aki Kaurismäkis jury-prisvinder fra Cannes fortæller om to ensomme sjæle i Helsinki. De er begge på udkig efter kærligheden, da de mødes på en karaokebar. Men vejen mod lykken er ikke så ligetil – og går over tabte telefonnumre til misforståede adresser, alkoholisme og en charmerende herreløs hund. I Kaurismäkis klassiske retrostil (garneret med instruktørens velkendte, knastørre humor) kunne historien sagtens udspille sig for 50 år siden – hvis ikke det var for reportagerne fra krigen i Ukraine, der strømmer ud af transistorradioen.