Året er 1943. Krigen er på sit højeste i det besatte Frankrig. Den 12-årige Fanny og en gruppe jødiske børn er på flugt fra nazisterne. På trods af deres unge alder tvinges de til at tage voksne beslutninger, og de må holde sammen for at overleve. Fanny påtager sig lederrollen og gør alt, hvad hun kan for at få alle med sig i sikkerhed. Filmen er inspireret af Fanny Ben-Amis bog LE JOURNAL DE FANNY, der handler om hendes oplevelser som barn under 2. Verdenskrig.