‘Medrivende, morsom og sørgelig… sådan cirka dobbelt så god som forgængeren.’ Ralf Christensen, Dagbladet Information
Efter ’Kvinden i buret’ er Mikkel Nørgaard tilbage med endnu en Jussi Adler-Olsen-filmatisering – og en hæsblæsende neglebider af rang. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares spiller atter kongenialt sammen som politimakkerne Carl Mørck og Assad. I ’Fasandræberne’ hvirvles de ind i opklaringen af et gammelt mord på et tvillingepar i et sommerhus. Udåden trækker spor til en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af samfundet, der for enhver pris vil forhindre fortiden i at indhente dem. I biroller ses både etablerede navne som Pilou Asbæk, Søren Pilmark og David Dencik og unge talenter som Johanne Louise Schmidt og Danica Curcic.