‘Kinatay’ er historien om den menneskelige naturs fejhed. Stjernen inden for filippinsk indie-film, Coco Martin, spiller den unge politiaspirant, Peping. Han er far og skal snart giftes med sin forlovede, da han bliver kontaktet af en tidligere klassekammerat, der vil have ham med i et team under den lokale Manilla-mafia. Pengene kommer let, men så bliver bedt om at påtage sig en særlig opgave … ‘Kinatay’ hjembragte Mendoza prisen for bedste instruktør i Cannes. Det er en dyster rejse ind i et moralsk morads, som føres ud i sin yderste, grusomme konsekvens. Det håndholdte kamera, den kornede fotografering og close-up formatet skaber en kvælende og klaustrofobisk stemning.