Brillante Mendozas mesterværk er nok den film i udvalget, der bedst repræsenterer filippinsk hverdagsliv. I denne eftertænksomme fortælling om to bedstemødre, der kæmper for deres børnebørn, fordyber Mendoza sig i den larmende og myldrende storby Manila. En ung mand dræber en anden for stjæle hans mobiltelefon. Deres respektive bedstemødre – deres ‘lola’er’, prøver at forsvare dem: Den ene prøver at finde penge til at begrave sit barnebarn for, den anden vil kæmper for at redde sit barnebarn fra at skulle tilbringe resten af livet i fængsel. I hver deres ende af den samme tragedie er begge kvinder fanget i problemer, som ikke burde være deres. Men de kæmper for deres familie, for det er de ganske enkelt nødt til.