Golden Days og Franske Film Mandage præsenterer et af filmhistoriens betydeligste værker. Under første verdenskrig havner den aristokratiske kaptajn de Boeldieu (Pierre Fresnay), den begavede mekaniker løjtnant Maréchal (Jean Gabin) og den jødiske bankmand Rosenthal (Marcel Dalio) sammen i en tysk krigsfangelejr. Sammen med andre medfanger forsøger de at flygte gennem en tunnel, men bliver fanget. Herefter sendes de til lejren Wintersbom. Den aristokratiske lejrkommandanten Von Rauffenstein (Erich von Stroheim) bliver hurtigt ven med den ligesindede de Boeldieu og håber, at de sammen kan skabe forståelse på tværs af nationale skel. Alt tyder dog på, at parret tilhører en uddøende race. NB: Kun køb, ingen reservation