Veteranen Jean Becker er tilbage med et klassisk drama, der udspiller sig i 1919 – kort efter afslutningen på Første Verdenskrig. Afsættet er en roman af Jean-Christophe Rufin, der handler om en tidligere dekoreret soldat (Nicolas Duvauchelle), som stik imod al fornuft har påført sig selv en anklage for forræderi. En ældre, lettere korrumperet dommer (François Cluzet fra ‘De urørlige’) får til opgave at forhøre den unge hedspore – og redde ham fra sig selv. Og i alt dette spiller hunden i midten og kvinden på landstedet (Sophie Verbeeck) hver deres nok så vigtige rolle.