Agnès Jaoui og Jean-Pierre Bacri er tilbage, og deres samspil slår gnister foran kameraet – som i forgængerne 'De andres smag' og 'Se på mig'. Med vanlig præcision spidder de deres samtid, hykleriet og middelmådigheden – samt i særdeleshed den selvoptagede medieverden. Bacri spiller Castro, en aldrende tv-stjerne, mens Jaoui er hans ekskone Hélène. De mødes til en kæmpe housewarming i idylliske omgivelser udenfor Paris. Parrets fælles datter bidrager med sit, mens Castros producer kæmper med at få fortalte det unævnelige: At han ikke har kunnet få forlænget Castros TV-kontrakt. Den påtagede overflade er tyk og overrislet med champagne, men i løbet af aften krakelerer selv de mest tykhudede. Det udarter til en fest, som hverken de eller vi vil glemme. Vises i samarbejde med CPH PIX.