‘Hearing is believing in this captivating behind-the-scenes portrait of French public radio.’ The Hollywood Reporter
En film om en radiostation lyder måske ikke som en visuel godbid, men Nicolas Philibert, der i sin tid havde et pænt hit med ‘At være og at have’ (‘Être et avoir’), har med held sat sig for at filme det, som ikke kan ses. Med vanlig grundighed tilbragte han et halvt år i Radio Frances endeløse korridorer i den karakteristiske runde bygning ved Seinen. Hans film dækker hele spektret af nyhedsudsendelser, kulturindslag, koncerter og oplæsning, mens hovedrollerne bestrides af radioværter og lyttere – i stram snor og på slap line. NB: Mød instruktøren!