‘Overbevisende og medrivende.’ Christian Monggaard, Information
Opfølgeren til Jacques Audiards fantatiske fængselsfilm ‘Profeten’ fortæller om den forslåede Ali (Matthias Schoenaerts fra ‘Bullhead’), der med sin 5-årige søn på slæb opsøger sin søster, som lever fra hånden til munden på den franske riviera. Ali kan slå fra sig og får job som dørmand på et diskotek, hvor han møder Stéphanie (Marion Cotillard kendt fra ‘La vie en rose’), der optræder med spækhuggere i et gigantisk vandland. Hun er på én gang raffineret og uopnåelig, men en skønne dag går det galt. Frygtelig galt. Og så tager hun kontakt til Ali – og et umage forhold opstår. ‘Smagen af rust og ben’ var nomineret til Golden Globes for bedste ikke-amerikanske film og bedste kvindelige skuespiller.