‘This slice of Marseilles magical realism plays like an ‘After Hour’s drenched in sunlight and Pastis.’ The Hollywood Reporter
Robert Guediguian (‘Kilimanjaros sne’) viser mere legesyge sider af sit talent i ‘Ariane’s Thread’, der vanen tro udspilles i Marseille med instruktørens muse Ariane Ascaride i hovedrollen. Ariane har fødselsdag, men både hendes mand og børn har absenteret sig, så i stedet begiver hun sig ud i det provencalske lys – uden mål og med. Undervejs stifter hun bl.a. bekendtskab med en taxachauffør, der arbejder som teaterinstruktør (Jean-Pierre Darroussin), en brysk caféindehaver ved vandet og en talende skildpadde! Magisk realisme er en ny disciplin for Robert Guediguian, men han praktiserer den med vanlig autoritet, charme og flair for autentiske figurer og solbeskinnede locations.