‘Classy, superbly acted historical drama.’ (Variety)
August, 1944. De allierede styrker marcherer mod Paris, og byens tyske guvernør, Dietrich von Cholitz (Niels Arestrup), har fået ordre til at jævne den med jorden. Den svenske generalkonsul Raoul Nordling (André Dussollier) ved, at Cholitz tager sine ordrer meget alvorligt, og derfor benytter han den hemmelige trappe til guvernørens hotelsuite. Men ét er at få guvernøren i tale, noget andet at overtale ham til at trodse Hitlers befaling. ‘Diplomati’ er et vanvittigt velspillet og nervepirrende drama, der levendegør en central, men underbelyst episode under Anden Verdenskrig, i øvrigt med aner tilbage til ‘Den store illusion’, hvor åndsaristokraterne også tager livtag med krigens store dilemmaer i de mest fantastiske dialoger.