Georges (Jean Dujardin) er en nyskilt mand, som bor et sted på landet. Da han finder en gammel, slidt jakke i hjortekind, er hans skæbne beseglet. Han begynder at filme sig selv og hjælpes på vej af bartenderen Denise (Adèle Haenel fra ’Portræt af en kvinde i flammer’), som i tilgift viser sig at være en lovende filmklipper. Sammen begiver de sig ud i verden for at fuldføre Georges’ vilde plan: At udradere alle konkurrenter og opnå verdensherredømmet. Oscarvinderen Jean Dujardin (’The Artist’) spiller manden, hvis maskulinitet kommer på kollisionskurs med verden i en fuldkommen forrykt og surrealistisk thrillerkomedie, der ikke ligner noget, du har set før.