Vinderen af prisen som årets bedste europæiske komedie ved European Film Awards! Skuespilleren Etienne (Kad Merad fra ’Bienvenue chez les Ch’tis’) får langt om længe sat gang i sit drømmeprojekt: Etableringen af et teaterensemble bestående af fængselsfanger. Første forestilling er Samuel Becketts ’Mens vi venter på Godot’, og den bliver så stor en succes, at ensemblet inviteres på turné udenfor fængselsmurene. Men kan fangerne holde sig i skindet og undlade at udnytte situationen – eller vil turnéens afslutning i Paris blive den farverige forsamlings sidste grin sammen? ’Un Triomphe’ er baseret på den sande historie om den svenske instruktør Jan Jönssons arbejde med indsatte på Kumlaanstalten. Det gik ikke helt efter planen.