Årets Guldbjørnevinder fra filmfestivalen i Berlin skildrer livet på en daginstitution for voksne med mentale udfordringer. Centeret befinder sig på husbåden Adamant, der ligger til kajs ved Seinens bred – i hjertet af Paris. Personalet, som driver stedet, kæmper med alle midler for at de stadige nedskæringer i psykiatrien ikke skal afhumanisere indsatsen. Nicolas Philibert (Être et avoir) mestrer som få den nænsomt observerende dokumentar – motiveret af empati og en genuin, smittende interesse for de mennesker, hans kamera stiller skarpt på. Og så er han god til at finde karakterer, der er noget ud over det sædvanlige. I denne ombæring bl.a. François, der giver sin helt egen coverversion af Téléphones hit ‘Human Bomb’ i filmens indledning, den mere tilbagelænede Frédéric, som udbreder sig omkring Van Gogh og Jim Morrisons død som nøgler til forståelsens af sin egen familiehistorie, og den punkede Catherine, der gerne vil undervise de andre klienter i Tai Chi, men som slet ikke kan holde sine følelser i ave.