Vinder af prisen for årets bedste franske film ved både Prix Lumières og César-uddelingen (den franske Oscar)! Det siges, at efterforskere altid bærer rundt på en sag, som bare bliver ved med at smerte uden at man helt kan forklare hvorfor. I Yohans tilfælde er det mordet på Clara. Forbrydelsen fandt sted natten til den 12. I begyndelsen handler det om en grundig standardundersøgelse af offerets liv, men snart udvikler sagen sig til en ren besættelse for Yohan. Ikke at der mangler mistænkte, men Yohan kan bare ikke knække nødden. Dominik Molls suverænt iscenesatte mordmysterie er baseret på Pauline Guénas doku-roman ’18.3 – une année à la PJ’, og selv om filmen præsenterer mordsagen i et stramt eksekveret thrillerformat, så får den også italesat en mere overordnet samfundsproblematik: Hvorfor mænd til stadighed bliver ved med at udøve vold mod kvinder.