‘Almodóvar styrer målbevidst frem og tilbage i sin suspensekomposition… mesterligt skuespil.’ Søren Vinterberg, Politiken (4 hjerter)
Julieta (Emma Suárez) bor i Madrid med sin datter Antia (Adriana Ugarte). Begge sørger de over tabet af Xoan, Antias far og Julietas mand. Deres fælles sorg har dog kun øget afstanden mellem dem, og som 18 årig forlader Anitia pludselig sin mor. Under Julietas årelange søgen efter datteren, opdager hun, hvor lidt hun egentlig ved om hende. ‘Julieta’ fortæller om en mors kamp for at overleve sine tab, om skæbnen, om skammen og om det uudgrundelige mysterium, som mennesket er. Alt sammen fortalt i Almodóvars klassiske, dristige farveskala og med instruktørens aldrigt svigtende flair for den gode historie (her med afsæt i Alice Munro) og de store følelser.