‘Frears film om ‘verdens værste sangerinde’ er kostelig, men trænger også ind til en kerne af god tro, som er rørende.’ Morten Piil, Ekko (5 stjerner)
Den sande historie om Florence Foster Jenkins (spillet af Meryl Streep), en legendarisk karakter fra 1940’ernes New York, der målrettet jagter drømmen om at blive en stor sangerinde. I hendes eget hoved lyder hendes stemme smuk og ren. For alle andre var det forfærdeligt – og hylende morsomt. Hendes ‘ægtemand’ og manager, St. Clair Bayfield, en aristokratisk engelsk skuespiller, er fast besluttet på at skærme sin elskede Florence fra sandheden. Men da Florence beslutter sig for at synge ved en stor koncert i Carnegie Hall, ved St. Clair, at han står overfor sin største udfordring.