En fransk NGO i Chad opsætter en lejr for at undervise forældreløse børn i den evige krigs blodige kølvand. Under deres dække vil de føre børnene ud af landet til adoption i Frankrig. Men hvilke børn er forældreløse? Og hvor går grænsen mellem broderfolkets altruisme og herrefolkets udbytning? Knaldhårdt moralsk skisma i et blændende drama.