‘Et bevægende mesterværk. Morsom, rørende og knivskarp.’ Filmmmagasinet Ekko (6 stjerner)
Ken Loach har begået en af sine stærkeste film nogensinde med Guldpalmevinderen ’Jeg, Daniel Blake’. Titelfiguren har arbejdet som snedker i Newcastle det meste af sit 59-årige liv. Men nu skranter han og er dertil arbejdsløs, så for første gang må han søge hjælp fra det offentlige. På socialkontoret møder han den enlige mor Katie fra London, som har måttet takke ja til en smadret lejlighed næsten 500 kilometer hjemmefra. Daniel og Katie befinder sig i ingenmandsland. Deres venskab giver dem mod og styrke til at gå imod et sygt system, men det er en ulige kamp.