‘Et mesterstykke af et skæbnedrama med aktuel adresse til al bøvet nationalchauvinisme.’ Søren Vinterberg, Politiken (6 hjerter)
François Ozon overrasker med et gudesmukt historisk melodrama, der udspilles i tiden efter Første Verdenskrig. Den unge Anna har mistet sin forlovede, soldaten Frantz, der er faldet i kamp. Hendes lidenskaber genvækkes, da en ung franskmand dukker op i hendes tyske hjemby og lægger blomster ved Frantz’ grav. Mødet med hendes afdøde forlovedes ven lindrer Annas sorg, men blotlægger også skjulte sandheder. François Ozon er en elegantier af Guds nåde og udvirker mirakler med en overvejende sort-hvid billedside, der agerer bagtæppe for en historie, hvor instruktøren excellerer i klassiske twists og seksuel ambivalens.