I abstrakte smalfilmsbilleder og gennem gamle kassettebåndoptagelser får vi historien om et sært og eventyrligt barndomsunivers, hvor filmskaberen Esther Wellejus i dag konfronterer sin fars religiøsitet og det tiltagende mørke, der som følge af en uerkendt psykisk sygdom sænkede sig over ham, før han forsvandt ind i en nyreligiøs kult, da hun stadig var barn. Familiens fortid væver sig ud og ind af nutiden, i takt med den nu voksne datter fortæller historien. Billeder af naturen og dens rigdom af detaljer er det porøse stof, som erindringen er gjort af i Wellejus’ sanselige og dybt personlige film.