Hvis Lars von Trier havde instrueret en dokumentarfilm om flygtningekrisen, kunne den meget vel have set her sådan ud. ?Stranger in Paradise? kaster sig over et betændt emne, når filmen – med et klasseværelse som scene og en gruppe autentiske flygtninge som elever – legende og i tre akter præsenterer, hvordan Europa håndterer ankomsten af de mange asylsøgende migranter og flygtninge. Filmen er et dragende formeksperiment, der giver et nyt og helt håndgribeligt perspektiv på flygtningekrisen.