Da amerikanerne forlod Irak i 2011, gav holdet bag denne dokumentarfilm et kamera til den mandlige sygeplejerske, Nori Sharif, og spurgte, om ikke han kunne dække sit lands tilstand. På den baggrund har Nori givet et helt unikt indblik i en af verdens farligste og mest utilgængelige områder – dødens trekant i det centrale Irak. I løbet af fem år afdækker Nori livet for ofrene fra krigen gennem sit tilknytning til det lokale hospital i Jalawla. Som dagene skrider frem, bliver konflikterne flere, og nye liv bliver hver dag ødelagt af angrebene på civilbefolkningen. Trusselsniveauet stiger, og da militante grupper i 2013 lykkes med at presse den irakiske hær tilbage, flygter befolkningen og størstedelen af de ansatte på hospitalet. Nori Sharif er en af de eneste, der bliver tilbage. Da IS endelig overtager Jalawla i 2014, bliver Nori ved med at filme – også selvom han til sidst selv er nødsaget til at flygte for at beskytte sig selv og sin familie. ?Nowhere to Hide? er et hjerteskærende og indblik i en krig, vi ellers kun hører om udefra, fortalt af en mand, der om nogen er påvirket af krigen, privat såvel som professionelt.