I Burma er alle poeter, siges det. Men i det frodige, sydøstasiatiske land – der også er kendt som Myanmar – er digtningen en måde at udtrykke sig på, som har været formet af et halvt århundredes diktatur og endnu længere undertrykkelse udefra. At poesien har en helt særlig betydning for landets folk står smukt og med bevægende tydelighed frem i Petr Loms sansemættede film, der er dedikeret til Maung Aung Pwint, landets mest kendte dissident-poet. Han har siddet 30 år i fængsel for sit oprør mod styret, og venter nu på at gense sin voksne søn, der har opholdt sig i eksil i Finland næsten lige så længe.