‘Et humanistisk manifest, diskret, raffineret, underspillet og insisterende som Zweig selv.’ Henrik Wivel, Kristeligt Dagblad (6 stjerner)
Særvisning i samarbejde med Gyldendal Live. Efter visningenen er der Zweig-talk med Kathrine Tschemerinsky. Om filmen: I et værk, der føles skræmmende aktuelt, følger vi den verdensberømte østrigske forfatters sidste leveår i eksil i Buenos Aires, New York og Brasilien, hvorfra han skrev sit litterære testamente, ‘Verden af i går’ (udgivet første gang i 1942). Som jødisk intellektuel kæmper Stefan Zweig (Josef Hader) for at ramme sit moralske ståsted i forhold til det politiske ragnarok, han har lagt bag sig. Samtidig forsøger han og hustruen Lotte (Aenne Schwarz) at finde sig til rette i deres eksil. Selv om Hitlers regime fordømmer og brænder hans bøger, nægter forfatteren at fordømme Tyskland. Men forsonligheden er ikke gensidig.