‘Viggo Mortensen er det følelsesmæssige anker i rørende og flot fransk humanistisk western.’ Jacob Wendt, Berlingske (5 stjerner)
Albert Camus har leveret forlægget til David Oelhoffens film, der udspiller sig i Atlasbjergene i Algeriet. Året er 1954. Den franktalende landsbyskolelærer Daru (Viggo Mortensen) afbrydes i sin undervisning, da en arabisk morder (Reda Kateb) overdrages i hans varetægt. Daru forventes at eskortere manden til den nærmeste by, hvor rettergangen skal foregå, men indhentes af en gruppe mænd, som hellere vil øve selvtægt. Og så havner Daru midt i krydsilden – side om side med Mohamed. Nick Cave og Warren Ellis har begået filmens suggestive lydspor.