I vores søsterbiograf Gloria. Billetter købes her. ’Following’ er Christopher Nolans debutfilm – en noir-inspireret mysteriethriller om en ung mand, der gerne vil være forfatter og som følger efter vildt fremmede mennesker i søgen på inspiration til sin første roman. Da han bliver opdaget af en velplejet mand i et mørkt jakkesæt, tager inspirationen en helt ny drejning, for de to mænd slår sig sammen og bevæger sig ud af mere illegitime spor. Debuten anslår både stil og temaer, der findes i instruktørens følgende værker.