‘En fantastisk historie. Ingen ville tro den, hvis der var tale om fiktion.’ Bo Green Jensen, Weekendavisen
Bennett Miller (’Capote’) vakte berettiget opsigt i Cannes,
hvor han deltog i konkurrence med det autentiske drama ‘Foxcatcher’. Filmen fortæller om bryderne (og
brødrene) Mark og David Schultz (Channing Tatum og Mark Ruffalo), der vandt
guld ved de olympiske lege i Los Angeles i 1984. Få år senere kontaktes de af den
excentriske rigmand John du Pont (Steve Carell), der ønsker at samle det
ultimative brydehold i sin private træningslejr Foxcatcher Farm. Mark indvilger
og begynder hurtigt at se op til sin faderlige velgører, der lige så hurtigt
viser sig fra sine mere lunefulde for ikke at sige sociopatiske sider.