En mand står af ved det forkerte busstoppested i Seoul og støder ind i en kvinde fra sin fortid. De følges ad i samme retning for en stund, mens de ser tilbage på deres fælles fortid, hvor de muligvis har haft en romantisk forbindelse, inden et lyskryds sender dem i hver deres retning. Senere går hun ad de samme gader med en ny mand. Og endnu senere igen møder manden og damen hinanden til begravelsen af en fælles ven og ender nok engang med at reflektere og fabulere over fortiden. Hvert møde er en flygtig forbindelse og et glimt af, hvad der kunne have været, men det er samtidig en påmindelse om, hvordan noget endte, mere end det er en mulighed for at starte noget nyt. Igennem nostalgiske samtaler og spontane cigaretpauser bindes karakterernes historier sammen, og filmen maler et portræt af den evigt foranderlige koreanske hovedstad, og det ensomme, moderne menneske, der bebor den. ’Mimang’ er en kryptisk og melankolsk og uendeligt charmerende film om håb, tab, udvikling og statuer, der bliver stående, når alt andet flytter sig. En smuk og rørende film, der både henter inspiration fra det koreanske filmikon Hong Sang-soo og peger mod en ny horisont for koreanske film.