‘Dette er dokumentaren om Greta Thunberg. Den vil blive set i mange år fremover.’ Johanne Høgfeldt, Soundvenue (5 stjerner)
‘Greta’ følger Greta Thunberg helt fra hendes første sit down-strejke for klimaet – mutters alene på Mynttorget i Stockholm – og helt frem til hun i New York så alverdens ledere i øjnene og udtalte sin berømte anklage: ’How dare you?’ Sikken et forløb! Det startede med at den 15-årige Greta stillede de voksne et meget enkelt spørgsmål: Hvis I ikke interesserer jer for planetens fremtid, hvorfor skal jeg så interessere mig for min skolegang? Budskabet bredte sig som ringe i vandet, og ungdommens klimakamp var sat i søen. Pludselig er Greta, den fåmælte teenager med Aspergers syndrom, på alles læber.