‘Romantik, sædeskildring og psykologi går op i en højere enhed.’ Bo Green Jensen, Weekendavisen
Xavier Racine (Fabrice Luchini) er en berygtet dommer ved kriminalretten. Han er kendt som ‘to-cifre-dommeren’, idet han aldrig udstikker domme på under ti år. En mand, der er i fuldstændig kontrol med sit liv og sit virke. En dag øjner han en kvinde på jury-bænken, Ditte Lorensen-Coteret (Sidse Babett Knudsen), som han har en fortid med og hans liv tager pludselig en uventet drejning. Filmen vandt prisen for bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle på Venedig Film Festival og Sidse Babett Knudsen vandt for nylig en César for bedste kvindelige birolle.