‘Et klog film med et melankolsk hjerte. Rørende, oprørende og tankevækkende.’ Louise Kidde Sauntved, Berlingske (4 stjerner)
En gruppe gamle venner mødes for at fejre en vens hjemkomst efter et
mangeårigt eksil. På en terrasse over
Malecon, Havanas strandpromenade, ligner det anslaget til en postkort-romantisk
genforeningsfest, dyppet i rom og indhyllet i røg fra gode cigarer. Vennerne
mindes ungdomstiden, og selv de hårde 1990’ere, hvor Sovjetunionen gik i
opløsning, står i et idyllisk lys. Snart borer samtalerne sig dog dybere ned i den
konfliktfyldte tilværelse på Cuba. Laurent Cantet (’Klassen’) har skabt et
tankevækkende, rørende og stærkt menneskeligt drama, hvor solbrændte Havana
næsten bliver en karakter i sig selv.