Historien om et teater – en serie i 11 afsnit af Martin Spang Olsen. Hvad har Ghita Nørby, Søren Piilmark, Kasper Bech Holten, James Price, Jytte Abildstrøm, Preben Harris, Michael Mouritzen, Nicolai Hübbe og Michael Schønwandt, Knud Romer og Søren Østergaard til fælles? Svaret er: Modelteater. Utallige danske kulturpersonligheder fortæller om, hvor gigantisk betydning det lille teater fik for deres karrierevalg og personlige udvikling. Men foruden kendissernes historie handler Martins serie også om hans egen familie og den forandring der sker, da et 100 år gammelt modelteater pludselig kommer ind i deres hjem i 2014 og frem til premieren på deres ekstremt ambitiøse opsætning af Aladdin i 2016. Det er en film om kærlighed til kunst, skønhed og teater, om familiesammenhold, dannelse, passion og alternativer til skærmmisbrug. Martin Spang Olsen har lavet den første danske dokumentarfilmsserie om modelteater i verden. Serien er i 11 afsnit og bliver vist løbende i foråret 2019, både på DK4 og i Grand. Hver visning indledes med en ca. 20 min. lang samtale med en af de medvirkende kendisser.