Da den kun 19-årige skuespillerinde Maria Schneider (Anamaria Vartolomei) erobrer hovedrollen som Jeanne i ‘Sidste tango i Paris’ i 1972, ser alting ud til at gå op i en højere enhed for den håbefulde skuespillerinde: Hollywood-giganten Warner producerer, den berømte Bernardo Bertolucci instruerer og med- og modspilleren er ingen ringere end legenden Marlon Brando (Matt Dillon). Men drømmen om lykke bliver hurtigt til et mareridt. Under optagelserne sker der noget så forfærdeligt, at det vil ryste Maria så voldsomt, at det vil påvirke resten af hendes liv. Den rystende historie udspiller sig 45 år før Metoo ændrede verden og har i flere årtier lagt til grund for mange skriverier og spekulationer, men det er først nu, at nogen har vovet at afsløre hele historien i en spillefilm.