‘Der er skruet op for følelser, konflikter og begær.’ Katrine Sommer, Jyllands-Posten (5 stjerner)
’House of Gucci’ er et flamboyant, stjernespækket drama, der løfter sløret for den chokerende historie om den verdensberømte Gucci-familie. Vi følger dynastiet fra tiden, hvor alt stadig var glamourøst, og frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani (spillet af Lady Gaga) idømmes 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci (Adam Driver). Maurizio var arving til hele Gucci-imperiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans hustru Patrizia, kendt som Den Sorte Enke. Filmen er med i Biografklub Danmark.